Paravent Ambassade er det perfekt eksempel på, når kunst og funktionalitet går op i en højere enhed. For her har vi ikke bare at gøre med en skillevæg, men en kunstinstallation.
Det lykkedes virkelig for designeren Charlotte Perriand tilbage i 1969 at skabe en designklassiker med Paravent Ambassade. Perriands blik for funktionalitet og kunst kommer virkelig til sit ret med denne æstetisk skillevæg produceret i træ. Som beskuer får man virkelig lyst til at observere skillevæggen, fordi den pirrer nysgerrigheden.
Skillevæggen, som Charlotte Perriand producerede for Cassina, er oprindeligt fremstillet til en ambassadørsbolig. Materialevalget og designet vidner om, hvordan Charlotte Perriand i perioden var meget inspireret af den japanske håndværkstradition.
Det firkantede og organiske fuldendes på en meget elegant måde. Skillevæggen er opbygget af træklodser, men sat sammen på en måde, der gør skillevæggen i stand til at bevæge sig bølgende.
Skillevæggen er let og luftig, men formår alligevel og skabe den adskillelse, som indimellem giver hygge til større rum.